Loading...
 

Præsentation

XYZ modellen - et mundtligt visitkort

 

Sådan kan du gøre dig interessant med din præsentation! 

Når du bliver spurgt, hvad du laver eller arbejder med, så fortæl ikke om din branche eller funktion. Fortæl i stedet om den værdi, du skaber, og for hvem du skaber den. Du kan også fortælle, hvad du brænder for at hjælpe andre med.

Men, spørger mange mig om – hvorfor skal jeg ikke bare fortælle, hvad jeg arbejder med?

Det skal du ikke, fordi de fleste har en forudindtaget holdning til et job.

Giv dig selv en strategi-samtale på 30 min, online og helt uforpligtende!  

 

Det du svarer på spørgsmålet "Hvad arbejder du med?" Skal give åbning for en dialog. Derfor skal dit svar kunne give værdi og nysgerrighed for den der lytter, så vil den du taler med, stille endnu et spørgsmål, som eksempelvis "Hvordan gør du det?"  

Her er nogle eksempler:

  • Hvad arbejder du med? Svar: Jeg er revisor.
  • Hvad arbejder du med? Svar: Jeg er bibliotekar.
  • Hvad arbejder du med? Svar: Jeg er elektroingeniør.

Det er de færreste, der kan bruge sådan et svar som åbning til en dialog, det fortæller ikke noget om hvilken værdi der skabes og for hvilke kunder.

Vi mennesker vil som sagt gerne placere andre i nogle kasser vi kan forstå, men det gør også, at de fordomme som den enkelte har, bliver overført på dig, derfor er din branche, jobtitel og lignende ikke brugbar.

Til inspiration får du her min XYZ-model med eksempler: 

Hvad arbejder du med? Svar: Jeg hjælper X med Y, så de kan Z.

Lad os bruger modellen på de tre brancher ovenfor:

Revisor: Hvad arbejder du med? Svar: Jeg hjælper virksomhedsejere på Sjælland (X), med deres skattesager (Y), så de ikke betaler mere i skat, end de skal (Z).

Bibliotekar: Hvad arbejder du med? Svar: Jeg hjælper borgere i Roskilde (X), med informationssøgning (Y), så de ikke farer vild i det massive udbud af informationer (Z).

Elektroingeniør: Hvad arbejder du med? Svar: Jeg hjælper produktionsvirksomheder (X), med effektivisering og nye værktøjer (Y), så de kan blive konkurrencedygtige på det globale marked (Z).

Når dine svar er bygget op efter denne model, vil de fleste have lyst til at komme med tillægsspørgsmål. På den måde skaber du basis for en konstruktiv og interessant dialog, som giver dig mulighed for at fortælle mere.

Modellen kan bruges i alle brancher, også de mere rådgivende, se nedenstående eksempler:

  1. Advokat: Hvad arbejder du med? Svar: Jeg hjælper virksomheder (X), med deres aftaler (Y), så de ikke risikerer at miste deres forretningsgrundlag (Z), eksempelvis mangler typisk 70-80% en formel leverandør aftale.
  2. Coach: Hvad arbejder du med? Svar: Jeg hjælper erhvervsaktive (X), med at få balance i deres liv (Y), så de føler overskud, bliver glade og dermed får et bedre liv (Z).
  3. IT Konsulent: Hvad arbejder du med? Svar: Jeg hjælper virksomheder (X) med at sikre, at deres IT fungerer hver dag (Y), så de ikke taber produktion (Z).

Hvordan ser din egen XYZ-præsentation ud?

Giv dig selv en strategi-samtale på 30 min, online og helt uforpligtende!

 

 

Få mere info om Søren

Søren Mortensen
Salg og NetværksMentor
Telefon: +45 20 70 60 75

Jeg hjælper mennesker til større værdi af relationer og netværk!

 

Testimonials