Vælg det rigtige netværk
En lydfil du kan lytte til på din vej:
I dag er der registreret mere end 1.100 forskellige netværk i Danmark, så det kan virke nærmest uoverskueligt at vælge. Samtidig får vi tudet ørene fulde med hvor vigtigt, det er at arbejde med netværk. En rundspørge blandt virksomheder viser, at cirka 80 % deres bedste kunder kommer via henvisninger, anbefalinger, relationer, altså netværk. Samme billede ser vi indenfor rekruttering, hvor mellem 60 % og 80 % af jobbene bliver besat via netværk. Fysisk netværk, vel at mærke, for der er ikke noget, der kan erstatte mødet ansigt til ansigt med et andet menneske, hvor vi oplever ”hele pakken” og derfor knytter de stærkeste bånd. Så der er ingen tvivl om, at det er en god idé at netværke, altså opbygge stærke relationer med andre. Og når vi samtidig ved, at der er en nøje sammenhæng mellem hvor meget tid og energi, du investerer i dit netværksarbejde, og størrelsen af dit udbytte, er det vigtigt at vælge dit formelle netværk med omtanke.
Syv typer af netværk
Der findes overordnet set syv forskellige typer af netværk:
De sidste to typer kan under ét kaldes forretningsnetværk altså netværk, hvor fokus er på at skabe mere forretning for deltagerne. I virkeligheden hører mange af de netværk, der kalder sig forretningsnetværk, til en af de andre grupper.
Hvad skal du vælge? Når du vælger netværk, er det vigtigt at være ærlig overfor dig selv: Hvad er det, du vil opnå ved at netværke? Hvad er dit reelle formål? Via opgaverne kan du udarbejde en liste over dit personlige udbytte ved at være med i de forskellige typer af netværk. Det er også vigtigt at gøre op med dig selv, hvor meget tid du vil bruge på netværksarbejdet. Når du vil skabe tætte, udbytterige relationer, har mødefrekvensen stor betydning. Både når vi skal handle med andre, og når vi skal anbefale dem i vores netværk, handler det om tillid og en følelse af troværdighed. Det er de to ting, der skaber den gode relation; her betyder det rigtigt meget at mødes tit. Hvis du på forhånd ved, du ikke kan deltage i alle møderne i et netværk, skal du vælge et andet med mindre mødefrekvens. Det betyder nemlig rigtigt meget for din troværdighed – og dermed dit udbytte – at du deltager. Faktisk er deltagelse den vigtigste enkeltfaktor i forhold til at få succes. Til gengæld betyder deltagernes branche, titler og firmamæssige baggrund ikke nær så meget som den indstilling, de kommer med samt menneskene i deres netværk – og ikke mindst deres villighed til at åbne det for dig. På opgavearket finder du en række spørgsmål, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige type netværk for dig.
Før du melder dig ind Når du har fundet den rigtige type netværk, er det en god idé at vælge flere forskellige og besøge dem. Du skal føle dig velkommen og have en god mavefornemmelse, når du besøger netværket. Er det seriøse netværkere, der sidder til møderne? Øvelse C på opgavearket er en tjekliste, du kan bruge til at evaluere dine besøg i forskellige netværksgrupper.
Godt i gang At vælge netværk er det første, meget vigtige skridt i retningen mod at opbygge professionelle og langvarige relationer. Nu er du godt i gang.
HUSK DU SKAL BIDRAGE FØR DU KAN MODTAGE! |
Jeg hjælper mennesker til større værdi via relationer og netværk!
.png)
